Peter Fyrbøder
Peter Fyrbøder eller Peter Nielsen, som hans døbenavn navn var, blev født oppe i Nordsjælland, hvor hans far var parcellist. Som voksen kom han til at arbejde under brændeforvalter Ottesen i statsskovene, og da Ottesen i 1894 blev udnævnt til inspektør ved Kysthospitalet i Kalundborg, fulgte Peter Nielsen med og blev antaget som kusk den 1. maj 1875. Dette embede blev han dog ikke i ret længe og efter 1½ år blev han udnævnt til fyrbøder. I 1877 blev han gift med Ane Margrethe Nielsen, og de købte et lille husmandssted i Raklev, som han passede sammen med sit arbejde på Kysthospitalet, hvor han mødte kl. 5 om morgenen og sluttede kl. 7 om aftenen. Når han efter traveturen til Raklev kom hjem til Ane, kunne han så taget fat på arbejdet med sin lille ejendom.
Den første sommer var der kun 15 patienter, og hele personalet bestod af en sygeplejerske og en gangpige; men allerede næste sommer blev der antaget en sygeplejerske mere, samt 3 – 4 gangpiger. Patienterne begyndte nu at strømme til, og hospitalets eneste læge, professor Schepelern havde en lang arbejdsdag.
Imellem Peter Fyrbøder og Schepelern var der igennem de mange år, de arbejdede sammen, blevet oparbejdet et glimrende samarbejde, ja, man kan vist godt kalde det venskab, og da Peter Fyrbøder var fingernem, begyndte han snart at lave bandager til de små vanføre patienter, og det er sikkert ikke små summer, han på denne måde har sparet Hospitalet for igennem de 50 år Peter Fyrbøder arbejdede der. I dag anvendes der aluminium til bandagerne; men efter Schepelern´s anvisning blev der brugte savklinger, som tænderne blev filet af. Senere blev man dog klar over, at det var unødvendigt at file tænderne af, for man opdagede, at man kunne købe båndene uden tænder.
Om det daglige liv i Raklev og omegn fortæller Peter Fyrbøder mange interessante træk fra de første år, han var bosiddende herude. Der herskede et særligt godt forhold mellem husmænd og gårdmænd. Kun få steder kom de to stænder så meget sammen. Det gav sig særligt udslag i de fastelavnsstævner, der blev holdt i Raklev sogn.
Fastelavns søndag samledes byens befolkning på et bestemt sted – i mange år var det hos Jørgen Larsen, Jens Larsens far, og her
dansede man så natten igennem. Traktementet var ikke ovevældende. Dem der boede langt væk havde mad med til gildestedet, mens de nærmestboende spiste hjemme. I løbet af natten fik man kaffe, og naturligvis manglede der ikke en snaps ved disse lejligheder. Det var en fast regel, at man skulle have en snaps, når der sprang en streng på spillemandens violin, og husmand Jens Larsen, som var spillemand ved mange af disse gilder, var et helt jern til at tage hårdt på strengene, så der ikke så sjældens sprang et af disse, og Jens Larsen var en menneskekærlig natur, som altid gav sig god tid til reparationerne, så klukflasken fik rigelig tid til at vandre rundt.
Mandag morgen kørte man til de nærmeste naboer for at spise frokost, som gerne bestod af spegesild, og efter dagen var gået med at slå katten af tønden og med andre forskellige lege, samledes man igen om aftenen på samme sted som om søndagen – og så gik
det løs igen med dans natten igennem, og som regel varede lystighederne ugen ud. Peter Fyrbøder fortalte, at han en gang dansede til mandag morgen kl. fem, hvor han jo skulle ned på hospitalet, og efter han var færdig der kl. syv, skyndte han sig op til Jørgen Larsen, hvor dansen allerede var i fuld gang, og så klemte han på igen til tirsdag kl. fem, og det eneste men han fik af den tur var, at en af de dansende havde trådt ham så forbistret på den ene tå. Det var såmænd en billig fornøjelse, fortæller han videre, for når de skulle gøre udgifterne op, blev det som regel sådan noget som 66 øre pr. mand.
I gilderne deltog også borgere fra Kalundborg. Således var murermester Henrik Sørensen gennem mange år . Sørensen var barnefødt i Raklev, og han blev ved at følge de gamle skikke, der var rådende i byen. Det samme var tilfældet med snedkermester Frederik Larsen i Skibbrogade. Det var dog ikke alene lystigheden, byens beboere kunne samles om. Også når det var mere alvorlige ting, det drejede sig om, herskede der i Raklev by en enighed og forståelse, som var ret enestående.
Men pengene var små, og det var nødvendigt, at udgifterne ikke løb for højt op. Da Peter Fyrbøder begyndte på hospitalet var lønnen 2 kr. 30 øre om dagen på egen kost. Ved nytårstid fik han et gratiale på 20 kr. for sit arbejde med bandagerne og hvad andet ekstra arbejde han gennem året havde haft.
Gennem 22 år passede Peter Fyrbøder sit lille landbrug ved siden af arbejdet på Kysthospitalet, men så byggede hospitalet et lille hus i Anlæget, som han flyttede ind i, og her har han boet i 28 år. Det var det hus, hvor der i nogle år var skovbørnehave. Ved hospitalets 25 års jubilæum fik han – foruden et sølvbæger – overrakt en sparekassebog med 100 kr. og løfte om, at han hvert år kunne hæve 100 kr. at indsætte på bogen. Ved Hospitalets 40 årsjubilæum blev han udnævnt til Dannebrogsmand, og korset, som er symbolet herpå, viser han gerne frem.