Om byerne i sognet.
Meddeler sognepræst Hans Jensen Spend følgende:
Kaldet består af 10 små byer, som er; Raklev 9 gårdmænd, Ellede 7; Nyrup 8; Nostrup 7; Kallerup 10; Vollerup7; Svenstrup 7; Illerup 10; Gåsetofte 8. –
Der er en mølle og af husmænd er der 60. – Familier, som i de fattiges tal er indskrevet, er der 29.
Af kommunikanter er der mellem 800 og 900 mellem år og dag.
Bedesteder.
I gamle dage, da al transport foregik med hestevogn, var det nødvendigt for både heste og kuske at hvile undervejs, når der var tale om lange rejser. Ferfor havde man proviant med til mennesker og dyr, og de små spisepauser kaldt e mn at “bede”. Hesten fik sin mulepose og måske en bid græs på en vejkant.
Følgende lille vers tror jeg er fra ovennævnte tid, men har måske noget at fortælle alligevel for os moderne og fortravlede mennesker.
Det sinker ikke at “bede”
og fodre sin gode hest,
ej hjemmedugen at brede
og fejre højtid og fest,
Du samler en sum af hvile
og styrke til dagens slid
i stedet for bittert at smile
og sukke: Jeg har ikke tid !
"De er nok fra Røssens sogn. De kører så stærkt". siger de i Raklev sogn, når de ser et
hurtigt køretøj."Hvorfor kører de så stærkt". "Åh de har så langt hjem ".
De kørte dog ikke stærkere, end de efter bygdens skik kunne stoppe, hvor de skulle -
og de skulle holde ved deres gamle bedesteder, når de kom i flok, og altså var under
fællingets lov. Der var et bedested for hver by på hjemvejen fra Kalundborg, undtagen
i Raklev og Ellede. Med de folk der her kørte nordpå ad Kallerupvejen tages ikke
afsked. Men førend Nyrup var det første bedested, det hed vist Hulehøv.
Så farvel til Nyrupperne, nu var de snart hjemme.
Vildt gik kørselen videre gennem Nyrup. Den lyd har en egen stærk genlydsklang fra
en kirkeklokke,
som engang blev nedstyrtet her, da trolden ikke ville lade en kirke (Raklev) blive rejst.
Næste bedested før Nostrup, var Kirkebyhule. (Navnet efter kirkebyen Ulstrup; men
dog i Raklev sogn , også benævnt Kirkebrinkshule .)
Kirkebyhule er det mest almene bedested. Her slog ungdommen sig også ned, når de
kom fra dans i Kalundborg (" Spillesøndag") og spiste de medbragte brystsukker. Men
de kørende mænd, som holdt stille her, smagte på brændevinen, som købmanden gav,
da han havde købt deres kornlæs. En hjertestyrkning må der til i Kirkebyhule. Og så
farvel til Nostrupperne, og Kongstrupperne, nu var de snart hjemme.
Thorkild Gravlund; "Dansk Bygd" 1917.
Et lille vers om “spild af papir.” Skrevet af Midtsjællands Lokalhistoriske Arkivs leder, Niels – Jørgen Hansen.
Smid aldrig papirer og billeder væk.
Oprydning er alle arkivfolks skræk.
Folk er tit ikke i stand til at dømme,
når et gammelt barndomshjem de skal tømme.
“Bedstefar havde så mange ting,
som ligger i huset her rundt omkring,
vi fylder containeren ude på gaden”
Ak, ja, sådan skete skaden.
Alt det som var “til ingen nytte”
det blev grådige flammers bytte.
I sådanne sager ku´ meget man finde
om menneskers liv -både ude og inde:
Om mølle. brugs, mejeri og skole,
om køkken og stuer med borde og stole,
om egnens skæbne i krig og i fred,
om rig og fattig man ku` få besked.
Om billeder viste, hvordan Bedste så ud,
da hun for 50 år siden stod brug.
Så husk, når de skal tømme loft eller kælder:
inden en endelig dom , de fælder:
kontakt os først – kom , ring eller skriv
til egnens lokalhistoriske arkiv.