Pastor Vad, Røsnæs.
Referat fra “Rundt om bordet” samtale i 1992. Pastor Vad indledte.
I august måned i 1942 cyklede pastor Vad for første gang til Røsnæs. Det var en dejlig tur, da man fra vejen, helt frem til1961 kunne se fjorden hele vejen ud til Røsnæs, da den gamle vej gik bag om Kongstrupgården.
Raklev Kirke er formentlig den første kirke, der er bygget efter reformationen, og det var Abbed Melchior, der tog initiativ til at bygge kirken. Selve sognet er det største landsogn på Sjælland, og havde i 1964 omkring 2000 indbyggere.
Pastor Vad foretog ca.1/3 af de kirkelige handlinger i Raklev Kirke ved siden af kirkehandlingerne i Røsnæs. Ejner Larsen, der på den tid var karl på Nostrupgården, kørte for Vad, når han skulle ud for at besøge borgerne.
Raklevgården, der blev bygget i 1896, var den gamle præstegård indtil den nuværende præstegård blev bygget i 1956. Vad fortalte, at portalerne blev bygget fordi en tjener skulle stå på hver side og modtage, når der kom gæster i præstegården.
Under krigen gemte man våben i krybten i Raklev Kirke, og pastor Vad fortalte videre, at der under krigen var barakker på Nyrupgårdens marker. Først husede barakkerne 2000 tyske soldater, intil disse blev sendt til Østfronten. På den tid var Peter Rasmussen sognefoged, og pastor Vad husker en sag, der drejede sig om indbrud i sommerhuse, som de tyske soldater fik skylden for. Det blev aldrig fastslået, om det var soldaterne, der var de skyldige, men kommandanten udtog hver 10. mand, og sendte dem til østfronten som straf.
Efter at de tyske soldater havde forladt barakkerne ankom der flygtninge fra Ungarn. En ældre lærer blandt flygtningene lærte Vad nogle af de salmer, som flygtningene kendte, og det lettede ved begravelserne. Vad kunne mindes, at han havde begravet 10 børn fra den samme moder. Det fortæller jo lidt om den store dødelighed, der var i lejren. I januar 1946 var situationen i lejren deprimerende og håbløs, og i 1947 havde alle forladt lejren.
Den 30. april 1945 gik en troppetransport ned, og en tysk løjtnant på 18 år forlangte nazibegravelser foretaget, og soldaterne blev begravet i en fællesgrav ved nordsiden af sakrestiet.
I 1946 var Karl Pedersen sognerådsformand i Raklev kommune, og Vad huskede, at det var et problem for kommunen, at Lerchenfeldt antog sæsonarbejdere, fordi at når de havde arbejdet i 3 måneder, var de berettiget til hjælp fra kommunen.