Sognets byer.

Om byerne i sognet

Meddeler sognepræst Hans Jensen Spend følgende:

Kaldet består af 10 små byer, som er; Raklev 9 gårdmænd,  Ellede 7;  Nyrup 8;  Nostrup 7;  Kallerup 10;  Vollerup7;  Svenstrup 7;  Illerup 10;  Gåsetofte 8. –                                                                                                Der er en mølle og af husmænd er der 60. – Familier, som i de fattiges tal er indskrevet, er der 29. .         Af kommunikanter er der mellem 800 og 900 mellem år og dag.

 

 

 

Brokkebjerg

 

 

Ellede   

 

Ellede Mejeri startede sen 2.8.1887. I 1890 opførte man et ishus. Når der var godt med is på mergelgrave og moser blev Andelshavere sat til at ise. D.v.s. man brød isen op og kørte den til ishuset, hvor den blev pakket ned med tørvestrøelse, og kunne så holde sig hele året.                                                        I 1909 gik Den Sjællandske Sparekasse konkurs efter Albertiskandalen, og mejeriet tabte driftkapitalen.

I 1922 var den gal igen. Man flyttede så pengene til Kalundborg Bank; men også den krakkede, og andelshaverne fik ingen penge i 3 måneder. Senere lånte man penge, så man kunne udbetale 50 %. I

1927 lavede man man aftale med bødker Alfred Skov om at samle dritler for 35 øre stk. Savene fik man fra Jyderup. Gik det godt tog det ca. 20 minutter at samle en dritle.

1934 købte man et køleanlæg, og kunne så selv lave is og køle mælk. Berg Christenser kom fra Englevåd   mejeri i 1936. H          an kunne holde smørets vandprocent 15,9. Den måtte ikke overstige 16 %.

Kalundborgegnens Mejerisammenslutning blev dannet i 1964; men Karlsbjerg Mejeri fortsatte til omkring 1970, hvor det lukkede og mælken overført til Spangsbro <mejeri.

Luftbillede af Ellede by

 

 

Gåsetofte

Nord for Lerchenfeldt ligger Gåsetofte by, der den 6. august 1320 af Ringsted Kloster blev tilskødet Ove Hase. Han boede siden her.  Hans gård, Gåsetoftegård, lå lidt østligere end de andre gårde i byen. Senere lå her 2 bøndergårde.

Afskrift af ukendt bog.

 

 

Kallerup

Når Oldermanden i Kallerup blæste i byhornet, samledes mændene for at høre, hvad der skulle forhandles, hvad enten der skulle pløjes, høstes eller køres gødning ud; om vinteren snekastnig. Selv længe efter at jordene var blevet udstykkede, blev skikken med hornet, i hvert fald i Vollerup, ved at holde sig. Denne by er sikkert den sidste på Refsnæs, der har bibeholdt den gamle byskik. Således fortalte den 78-årige Karen Rasmusdatter det i 1911 til Bodil Marie Jørgensen. Hun fortalte også, at i hendes ungdom havde manden et sted, hvor hun tjente, ikke tid til at møde til  stævnesamling, da det blev tudet, og han sendte derfor sin tjenestedreng op til byen, hvor han skulle hilse fra husbonden og spørge, hvad de blæste om; men mændene sendte ham tilbage med følgende besked: “Du kan hilse og sige, at vi blæser om den tynde ende af hornet, da vi ikke kan gabe om den brede.” . Oldermandsbestillingen gik på omgang år efter år mellem mændene. Det var ved fastelavnsgildet, hornet blev bragt til den mand, der skulle være Oldermand for det år til næste april.  Fastelavnssøndag brugtes til at drikke Oldermandsøl hos den mand, der i det kommende år skulle være Oldermand; det vil sige snefoged. Ved sammenkomsten skulle der drikkes 1/4 tønde øl. Så mange af bymændene, som havde lyst til det, var her, og da der vankede snaps til, kunne de nemt få mere at drikke end godt var.

Optegnelse fra Bodil Marie Jørgensen (D.F.S).

 

Illerup

 

 

Nostrup

 

 

Nyrup

Mod vest støder Kalundborg Hestehave op til Nyrup Mark. Nyrup er Nytorp; men noget afgjort bevis for, at bebyggelsen på dens mark er ung, er navnet dog ikke. Imidlertid har der været rigelig med skov her, Thi på byens mark nævnes 1682, mange marknavne sammensat med “løkke”. Løkker pleje at være indhegnede, og hegn forudsætter skov, endvidere indhegnede man kun skovbegroede arealer, ikke agerland. Niels Brok skødede i 1356 Valdemar Atterdag alt sit gods i Nyrup; men dennes datter, Dronning Margrete mageskiftede 29.. november 1376 sit gods her til Niels Broks sønnedatter, El(l)en Pedersdatter Brok, der den 25. juli 1400 gav sit gods i Nyrup i Kalundborg Sogn til Vor Frue Alter i Vor Frue Kirke i Kalundborg. For det skulle der hver dag holdes en messe. Det var hele Nyrup By, som hun gav, thi sognepræsteembedet i Kalundborg, der efter reformationen blev tillagt alterets gods, ejede siden hele byen. I Nyrup havde hun også sin bolig.

Afskrift efter ukendt bog

 

 

Vollerup

 

 

Vrøj