Om byerne i sognet.
Meddeler sognepræst Hans Jensen Spend følgende:
Kaldet består af 10 små byer, som er; Raklev 9 gårdmænd, Ellede 7; Nyrup 8; Nostrup 7; Kallerup 10; Vollerup7; Svenstrup 7; Illerup 10; Gåsetofte 8. –
Der er en mølle og af husmænd er der 60. – Familier, som i de fattiges tal er indskrevet, er der 29.
Af kommunikanter er der mellem 800 og 900 mellem år og dag.
Bedesteder.
"De er nok fra Røssens sogn. De kører så stærkt". siger de i Raklev sogn, når de ser et
hurtigt køretøj."Hvorfor kører de så stærkt". "Åh de har så langt hjem ".
De kørte dog ikke stærkere, end de efter bygdens skik kunne stoppe, hvor de skulle -
og de skulle holde ved deres gamle bedesteder, når de kom i flok, og altså var under
fællingets lov. Der var et bedested for hver by på hjemvejen fra Kalundborg, undtagen
i Raklev og Ellede. Med de folk der her kørte nordpå ad Kallerupvejen tages ikke
afsked. Men førend Nyrup var det første bedested, det hed vist Hulehøv.
Så farvel til Nyrupperne, nu var de snart hjemme.
Vildt gik kørselen videre gennem Nyrup. Den lyd har en egen stærk genlydsklang fra
en kirkeklokke,
som engang blev nedstyrtet her, da trolden ikke ville lade en kirke (Raklev) blive rejst.
Næste bedested før Nostrup, var Kirkebyhule. (Navnet efter kirkebyen Ulstrup; men
dog i Raklev sogn , også benævnt Kirkebrinkshule .)
Kirkebyhule er det mest almene bedested. Her slog ungdommen sig også ned, når de
kom fra dans i Kalundborg (" Spillesøndag") og spiste de medbragte brystsukker. Men
de kørende mænd, som holdt stille her, smagte på brændevinen, som købmanden gav,
da han havde købt deres kornlæs. En hjertestyrkning må der til i Kirkebyhule. Og så
farvel til Nostrupperne, og Kongstrupperne, nu var de snart hjemme.
Thorkild Gravlund; "Dansk Bygd" 1917.