Ellede Mejeri startede den 2.8.1887. I 1890 opførte man et ishus. Når der var godt med is på mergelgrave og moser blev Andelshavere sat til at ise. D.v.s. man brød isen op og kørte den til ishuset, hvor den blev pakket ned med tørvestrøelse, og kunne så holde sig hele året. I 1909 gik Den Sjællandske Sparekasse konkurs efter Albertiskandalen, og mejeriet tabte driftkapitalen.
I 1922 var den gal igen. Man flyttede så pengene til Kalundborg Bank; men også den krakkede, og andelshaverne fik ingen penge i 3 måneder. Senere lånte man penge, så man kunne udbetale 50 %
I 1927 lavede man man aftale med bødker Alfred Skov om at samle dritler for 35 øre stk. Stavene fik man fra Jyderup. Gik det godt tog det ca. 20 minutter at samle en drittel.
1934 købte man et køleanlæg, og kunne så selv lave is og køle mælk. Berg Christensen kom fra Englevåd mejeri i 1936. Han kunne holde smørrets vandprocent 15,9. Den måtte ikke overstige 16 %.
Kalundborgegnens Mejerisammenslutning blev dannet i 1964; men Karlsbjerg Mejeri fortsatte til omkring 1970, hvor det lukkede og mælken overført til Spangsbro Mejeri.
Luftbillede af Ellede by og omkring Raklev brugs.
Stat Fast og Hans Broder.
På marken nede ved den tidlige Ellede Friskole står to store sten, der synes at være groet op af jorden. Det er to bautastene, der kaldes Stat Fast og hans Broder. Navnenes oprindelse kendes ikke; men den østligste af dem skulle være Stat Fast og den vestlige Broderen. Imellem de to stene er der fundet en tredie stor sten, så maske har der oprindelig været tre bautastene. Sagnet fortæller også, at der oprindelig har ligget en kirkegård på stedet, og der har også ligget en del sløjfede høje. Følgende alternative fortolkning er givet af elever fra Raklev skole:
Historien om de skrækkelige stenkæmper.
Engang for ca. 800 år siden, lå der en lille landsby på en mark et stykke derfra, hvor Raklev Skole nu ligger. Dengang havde Tranemosen forbindelse til Sejerøbugten og dermed adgang til søvejen. Det var et godt sted at placere en landsby. Landboerne levede af landbrug, fiskeri og handel. Men en dag skete der noget mærkeligt. Jorden uden for landsbyen begyndte at skælve og slå revner, og op af jorden dukkede to store stenkæmper. De begyndte at smide store sten ned over landsbyen. De mennesker, der boede i landsbyen, flygtede i skræk og rædsel, og alle husene blev ødelagt. Efter nogen tid, vendte de tilbage til deres ødelagte landsby, og begyndte at reparere husene. Næste dag skete det samme igen. Lederen af landsbyen fik den ide, at de skulle ofre et får til deres guder, for at bede om hjælp. Fåret blev ofret samme aften. Næste morgen, da stenkæmperne igen kom op af jorden, kom der to lyn fra himlen, som ramte stenkæmperne i hovedet. Stenkæmperne blev sprængt i 1000 stykker, og det er deres næser, der den dag i dag stikker op af jorden på marken.