Nostrup

Lærer Clausen, Nostrup.
Undertegnede lærer ved Nostrup Skole er født i Nyrup pr. Kalundborg d. 11 december 1857, hvor min fader ejede en mindre gård. I min barndom blev jeg angrebet af sygdom, der gjorde mig uskikket til landbruget, hvorfor jeg efter min konfirmation bestemte mig for at gå lærervejen, og derfor tog jeg efter et års forberedelse hos lærer Erslev, Ulstrup, på Jonstrup Seminarium, hvorfra jeg efter et treårigt ophold blev demitteret i året 1877 med hovedkarakteren “Duelig”. Efter endt eksamen fik jeg plads som huslærer hos en proprietær i Stenderup ved Kolding, hvor jeg var , indtil jeg den 20. september 1878 blev kaldet til andenlærer ved Aalrode Skole i Randers amt. I denne stilling virkede jeg til den 1. marts 1884, da jeg af provst Lindemann, Raklev, blev kaldet til mit nuværende embede i hvilket jeg indtil dato har virket.

Nostrup Skole d. 3die marts 1901
L. Clausen