Gørknøs

Gørknøs

På vejen mellem Vollerup og Svenstrup finder man det mærkelige navn Gørknøs. Man kan ikke umiddelbar se dets oprindelse, men hvis man deler det i stavelserne Gør og knøs fortæller Nudansk Ordbog os, at knøs egentlig betyder “klump”. Det stammer fra oldnordisk “knauss”, der betyder “bjergknold”, og i jysk dialekt er det blevet til “knøs” , “en lille forhøjning”.

Stavelsen gør finder vi i bynavne som Gørlev og Gørding. Den stammer fra det middelalderlige gor, der brugtes som betegnelse for halvt fordøjet føde i  dyrenes indvolde. På svensk dialekt er det blevet til ordet “går”, der betyder “smuds” og i stednavne anvendes om et sumpet terræn.

Efter denne forklaring vil ordet “Gørknøs”  for mig betyde “En lille bakke ved en sump”. Måske findes der en anden forklaring; men det lyder da meget sandsynlig, ikke ?